På tirsdag er det 2 uger siden, at jeg var hos lægen for at få de første stik. Jeg skulle jo have hele 3 stik, og tror da også, at i kunne mærke på mit første indlæg, at jeg virkelig er bange for at få stik.
Jeg prøvede og gemme tanken om stikkene væk, men lige pludselig sluttede 3 time med samfundsfag altså og jeg skulle afsted til lægen. Det blev selvfølgelig ikke bedre af, at jeg skulle tage bussen alene derind og mødes med min mor i byen. Men den del af det, klarede jeg faktisk rimelig godt ( i hvert fald bedre end den anden del.. det kommer vi til). Fik også overtalt min mor til en rawbite (en bar af en art, som kun er lavet af sunde ting. 20 kr...).
Vi var inde ved lægen i god tid, det er det eneste sted, hvor jeg IKKE vil være i god tid. Da jeg kom ind i venteværelset, sad der et par andre mennesker.. Alle jer der har været til lægen før (og hvem har ikke det): I ved vel, hvor utrolig akavet det er at sidde der.. Jeg kan fortælle jer, at det ikke gør situationen bedre eller på nogen måde mindre akavet, når man sidder og tuder og ens mor siger: Bare træk vejret dybt ind og ud.. Men da vi havde ventet i en 10-20 minutter, så kom den flinke sygeplejske hen og råbte mig op. Hun sagde pænt Hej (hun var faktisk rigtig sød), og jeg kiggede bare på hende med mine pinke solbriller og forsøgte at give hende min hånd, i mens jeg små-græd :-(
Da vi så kom ind, spurgte hun, hvad jeg skulle have og min mor fortalte blablablabla.. Min mor siger så, ja Anne-Louise er ikke så glad for nåle, eller sådan noget i den stil. Jeg tænker bare: Godt observeret mor, er sikker på sygeplejsken aldrig havde gættet det xD
Sygeplejsken gør så de 3 vaccinationer klar, mens jeg kigger på og sidder og tænker: åhh shit.
Det ender så med, at hun stikker den første nål i mig og det var virkelig ubehageligt, men jeg klarede det da og græd ikke rigtig mere, så det var "fint". Efter det andet stik, kunne jeg godt mærke, at jeg havde det virkelig dårligt. Tror jeg sagde, til min mor og sygplejsken, at jeg skulle kaste op. De havde set den komme, så jeg sad med sådan en bræk-ting-pap-agtig-something i forvejen. Det "sidste" jeg kan huske, er bare at det bliver helt mørk for mine øjne også husker jeg ikke mere.
Det næste jeg husker, er at jeg vågnede op og lå på gulvet og der stod en masse mennesker omkring mig. PRÆCIS som i film, når en eller anden vågner op efter 1000 år i koma og alle står og stirrer. Man ved ikke rigtig, hvad der er sket og alle tager fat i en og siger: Du er okay etc.
Var så åbenbart besvimet/faldet om. Jeg havde ikke nogen tidsfornemmelse lige der, så hvis nogle havde fortalt mig, at der var gået 2 år, havde jeg troet på det. Men HELDIGVIS var der kun gået et minut eller sådan noget. Min mor fortalte mig så bagefter, at mine læber var helt hvide og, at mine øjne var åbne, men jeg reagerede slet ikke. Det var en rimelig ubehagelig oplevelse, og glæder mig ikke specielt meget til her om et par uger, hvor jeg så skal ind og have det tredje stik, som jeg jo ikke fik. Heldigvis er det kun 1 stik, så det går nok (håber jeg) og har aftalt med dem, at jeg skal ligge ned næste gang :-) Så er lidt mere rolig omkring det, men uroligheden kan nå at komme endnu.
Det er i hvert fald meget anderledes kun at skulle have 1 stik i forhold til 3 stik. *Nu fik jeg så også kun 2, men altså...*
Det kostede mig så lige 200 kr at besvime, da man skal betale 200 kr. uanset om du skal stikkes 5 gange eller 1 gang (sådan har jeg i hvert fald forstået det). Altså for selve udførelsen. Og ja, jeg skal selv betale (sad but true).
Det var så et indlæg om mit eget lille læge drama:-)
Som sygeplejsken udtrykte det så fint: Der gav du os lige dagens chok
Kiss kiss Anne-Louise<3
Ps. Det er lige gået op for mig, at jeg har skrevet et utrolig langt indlæg om et læge besøg....
Jeg prøvede og gemme tanken om stikkene væk, men lige pludselig sluttede 3 time med samfundsfag altså og jeg skulle afsted til lægen. Det blev selvfølgelig ikke bedre af, at jeg skulle tage bussen alene derind og mødes med min mor i byen. Men den del af det, klarede jeg faktisk rimelig godt ( i hvert fald bedre end den anden del.. det kommer vi til). Fik også overtalt min mor til en rawbite (en bar af en art, som kun er lavet af sunde ting. 20 kr...).
Vi var inde ved lægen i god tid, det er det eneste sted, hvor jeg IKKE vil være i god tid. Da jeg kom ind i venteværelset, sad der et par andre mennesker.. Alle jer der har været til lægen før (og hvem har ikke det): I ved vel, hvor utrolig akavet det er at sidde der.. Jeg kan fortælle jer, at det ikke gør situationen bedre eller på nogen måde mindre akavet, når man sidder og tuder og ens mor siger: Bare træk vejret dybt ind og ud.. Men da vi havde ventet i en 10-20 minutter, så kom den flinke sygeplejske hen og råbte mig op. Hun sagde pænt Hej (hun var faktisk rigtig sød), og jeg kiggede bare på hende med mine pinke solbriller og forsøgte at give hende min hånd, i mens jeg små-græd :-(
Da vi så kom ind, spurgte hun, hvad jeg skulle have og min mor fortalte blablablabla.. Min mor siger så, ja Anne-Louise er ikke så glad for nåle, eller sådan noget i den stil. Jeg tænker bare: Godt observeret mor, er sikker på sygeplejsken aldrig havde gættet det xD
Sygeplejsken gør så de 3 vaccinationer klar, mens jeg kigger på og sidder og tænker: åhh shit.
Det ender så med, at hun stikker den første nål i mig og det var virkelig ubehageligt, men jeg klarede det da og græd ikke rigtig mere, så det var "fint". Efter det andet stik, kunne jeg godt mærke, at jeg havde det virkelig dårligt. Tror jeg sagde, til min mor og sygplejsken, at jeg skulle kaste op. De havde set den komme, så jeg sad med sådan en bræk-ting-pap-agtig-something i forvejen. Det "sidste" jeg kan huske, er bare at det bliver helt mørk for mine øjne også husker jeg ikke mere.
Det næste jeg husker, er at jeg vågnede op og lå på gulvet og der stod en masse mennesker omkring mig. PRÆCIS som i film, når en eller anden vågner op efter 1000 år i koma og alle står og stirrer. Man ved ikke rigtig, hvad der er sket og alle tager fat i en og siger: Du er okay etc.
Var så åbenbart besvimet/faldet om. Jeg havde ikke nogen tidsfornemmelse lige der, så hvis nogle havde fortalt mig, at der var gået 2 år, havde jeg troet på det. Men HELDIGVIS var der kun gået et minut eller sådan noget. Min mor fortalte mig så bagefter, at mine læber var helt hvide og, at mine øjne var åbne, men jeg reagerede slet ikke. Det var en rimelig ubehagelig oplevelse, og glæder mig ikke specielt meget til her om et par uger, hvor jeg så skal ind og have det tredje stik, som jeg jo ikke fik. Heldigvis er det kun 1 stik, så det går nok (håber jeg) og har aftalt med dem, at jeg skal ligge ned næste gang :-) Så er lidt mere rolig omkring det, men uroligheden kan nå at komme endnu.
Det er i hvert fald meget anderledes kun at skulle have 1 stik i forhold til 3 stik. *Nu fik jeg så også kun 2, men altså...*
Det kostede mig så lige 200 kr at besvime, da man skal betale 200 kr. uanset om du skal stikkes 5 gange eller 1 gang (sådan har jeg i hvert fald forstået det). Altså for selve udførelsen. Og ja, jeg skal selv betale (sad but true).
Det var så et indlæg om mit eget lille læge drama:-)
Som sygeplejsken udtrykte det så fint: Der gav du os lige dagens chok
Kiss kiss Anne-Louise<3
Ps. Det er lige gået op for mig, at jeg har skrevet et utrolig langt indlæg om et læge besøg....
