What is this?

Mit navn er Anne-Louise Hamborg Sloth Christiansen og jeg er 15 år. Jeg har efter mange måneders arbejde fået mine forældre overtalt til at blive udvekslingsstudent i USA i 2014-2015. Det betyder, at jeg skal rejse til USA (og være der i ca. 10 måneder) lige efter 9.klasse. Glæden er stor fra min side af. Nervøs, spændt, glad, endnu mere spændt er blot nogle af de tillægsord, der kan beskrive mine tanker omkring opholdet. Jeg skal rejse med explorius, som er en af de mange organisationer, der hvert år sender unge afsted som udvekslingsstudent.

Jeg forventer, at bloggen kommer til at sætte fokus på mit ophold før, under og efter. Men man kan aldrig vide, det kan også være, at når jeg endelig lander i USA bare tænker: fuck blogging. Så derfor vil jeg ikke love noget og jeg vil (forsøge) ikke at komme med dårlige undskyldninger, hvis der går noget tid mellem opdateringerne især ovre i USA. Bloggen er jo mit værk, ergo bestemmer jeg over den. Vil hellere love for lidt end for meget (kan man egentlig godt sige det?). Mine forhåbninger til bloggen er også, at jeg tager udgangspunkt i mit ophold, men samtiddigt også at der f.eks. er interviews med andre udvekslingsstudenter, gennemgang af de forskellige organisationer, anbefaldinger af andre udvekslingsstudent-ting etc. etc. etc. Grundet disse ting har jeg døbt (dog uden vand-haha funny NOT) bloggen: "Den Ultimative Exchange student Blog" Håber i kan se det symbolske i, at jeg har brugt Exchange student istedet for udvekslingsstudent. Bloggen vil blive krydret med en masse lækkert (håber jeg) materiale i form af tekst, billeder og videoér :-)

Jeg har oprettet bloggen af mange årsager b.la. så familie og venner let kan følge med, elsker selv at læse andres exchange-eventyr, måske har jeg noget at kigge tilbage på efter rejsen, jeg kan muligvis komme i kontakt med andre udvekslingsstudenter (og andre mennesker), inspirer andre - også synes jeg bare det med udveksling er et super spændende emne (hot topic), som jeg gerne vil bruge noget fritid på!

Enjoy

-Anne-Louise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar