torsdag den 30. oktober 2014

Mit livs oplevelse

Indtil videre har jeg af en eller anden grund overhovedet ikke opdateret min blog, hvilket ikke er så smart. Jeg blev mindet om det endnu en gang over facebook fra nogle minutter siden og besluttede at tage mig sammen. På forhånd vil jeg gerne undskylde for mit måske dårlige dansk, skal forsøge mit bedste. Men i skal huske på, at i kan tjekke min youtube kanal ud, hvor jeg har videoer fra mit ophold herovre (har blandt andet en vlog fra soft landing campen i NYC). Btw. I kan godt forberede jer på et langt indlæg, jeg har en del, som jeg vil forsøge og "make up".

At blive udvekslingsstudent er det hårdeste og bedste, jeg nogensinde har valgt at gøre! Det føles så uvirkeligt, at jeg lige nu sidder i California.. Faktisk så sidder jeg her ikke kun, jeg BOR her nu. Det er meget mærkeligt - især fordi jeg kan huske fra nogle år siden, hvordan jeg sad og læste blogs fra andre udvekslingsstudenter. Jeg tænkte bare: Wow - det er så sygt, det der. Og nu, så oplever jeg en stor portion af de ting selv - hvilket er så fantastisk! Dagene flyver afsted herovre. No, seriøst de går meget hurtigere end i Danmark og det er ikke engang løgn. Det ene sekund blinker jeg og det er mandag ved næste blink er det blevet fredag! Sådan føles det virkelig!! Indtil videre har jeg lært rigtig meget herovre og oplevet så mange ting. Jeg har fået så meget inspiration til, når jeg kommer tilbage til Danmark. Har virkelig bare mod på at komme tilbage til Danmark og være en meget bedre person og bare give den hele armen. Jeg har indset en masse gode ting ved danmark, min familie og venner - som jeg især vil værdsætte meget mere.  Mit engelsk er blevet betydeligt bedre. Det med at folk siger, at man lærer sig selv bedre at kende - det er virkelig true! F.eks. så har jeg lært, at jeg har brug for engang imellem bare at være alene og have helt ro. Kulturen er virklig en helt anden herovre - meget mere end man lige regner med. Deres tankegang generelt er bare meget different og det er både på godt og ondt.

Tænkte at jeg kunne lave en slags liste med NOGLE af de ting, som jeg har oplevet herovre - så i kan få et lille overblik. Måske vil jeg gå i dybden med nogle af tingene i senere indlæg eller noget, det må vi se på.


  • Været i Monterey. Det er en by her i Cali ,3 timer væk fra, hvor jeg bor.. Jeg havde en rigtig god tur udover, at jeg mistede mit kamera. Vi besøgte en slags akvarium-ting og købte nogle seje ugle-nat-bukser <3
  • Været i San Francisco. Sammen med 3 andre udvekslingsstudenter besøgte jeg SF - det var så utrolig surrealistisk. Det er stadig ikke gået op for mig og er egentlig usikker på, om det nogensinde vil gå op for mig. Det var only en day-trip, så det var svært at "bedømme" selve byen, men umiddelbart rimelig overvurderet. Men stadig en fantastisk oplevelse
  • Spillet engelsk lærer i skolens skuespil. Efter en dårlig audition fra min side, var jeg sikker på, at jeg ikke ville få en rolle i skoleskuespillet. Heldigvis så er min drama-lærer mega cool og han valgte at have mig med i playet alligevel. Faktisk så spillede jeg en engelsk-lærer. Det var nok den bedste oplevelse, jeg har haft herovre indtil videre!. Elsker teater - så havde virkelig drømt om en mulighed som denne!.
  •  Oplevet smukke NYC. Jeg har aldrig haft nogen drøm om at opleve NYC. Nu er min drøm at opleve byen igen. Jo mere jeg tænker tilbage på byen, jo mere savner jeg den. Det er virkelig en smuk by og den tog mig med strom! 
  • Shoppet. Det kommer nok ikke som noget chok, men jeg har shoppet. Fra et par uger siden var jeg i "mall" og købte en masse lækkert stuff. De har nogle utrolig fede butikker herovre!. Indtil videre er min favorit American Eagle og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at VS ikke er ret så nice too. 
  • River. Min værtsfamilie tog os til det her smukke natur-omgivelser, hvor der var en river. Vi havde så taget sådan nogle "river-rafting-ringe" med også "sejlede" vi ellers ned af floden. Det var meget smukt og beroligende. 

I princippet har jeg jo oplevet mange mange flere ting, og kommer sikkert i tanke om en masse ting, som skulle have været på listen efter, jeg har udgivet indlægget. Det er også en smule svært at vudere, hvor grænsen går for, hvad der skal på den liste der. Altså jeg har jo også spist på TaoBell, oplevet en masse akavet situationer, været til fødselsdage, handlet ind i Walmart, været til skolens amerikanske fodboldkampe, danset og oplevet en volleyball kamp og meget mere.  

Skolen er en kæmpe del af ens oplevelse i hvert fald af min oplevelse. Jeg er virkelig begyndt og holde mere og mere af min skole og føle mig hjemme på skolen. I starten synes jeg, at det var meget svært at få nogle "rigtige" venner - det er nemt og få folk, som du siger hej til etc. Men sådan rigtige venner er svært, fordi du skifter klasser hele tiden og der er så mange forskellige mennesker at forholde sig til og du er helt ny. Men Rom blev ikke bygget på en dag - det skal du bare huske på. Nu synes jeg, at det går meget bedre. I starten var det engelske også en større hindring end det er nu. Tænker overhovedet ikke så meget over, at jeg snakker engelsk mere - men selvfølgelig kommer der et par ord engang imellem, hvor jeg bare er fuldstændig forvirret og det er okay. Jeg har de samme 6 klasser hver eneste dag. Min skole er fra 7.45 - 2.37 hver eneste dag. Og vi har kun en lunch-pause også er der 6 minutter mellem hver klasse. Mit skema ser sådan ud:
Computer Graphics
Engelsk
Dance
Healthy Living & Wellness 
Drama (theater arts om du vil)
US History
Det første jeg tænker på herovre, når jeg tænker på skolen er, at lærerne er super anderledes end i Danmark. De er virkelig skøre nogle af dem og har så meget personlighed. De gør virkelig en forskel og man lærer meget mere, når man synes, at ens lærer er "sej". Min drama-lærer kalder mig Muffin or MuffAnne. Det startede med, at Danmark er kendt for deres pastry og på en eller anden måde, fik han lavet det om til Muffin - så nu er jeg altså muffin i min drama-klasse, hvilket passer super godt (har måske spist lidt for mange muffins herovre - ups). Derudover har min dramalærer så meget sarkasme og humor, at du skulle tro det er løgn. For real guys - han er bare sjov! Men samtiddigt kan han være streng og drama er det fag, jeg har med de fleste lektier og det meste arbejde. Jeg kunne ikke udstå min engelsk-lærer i starten og de 54 minutter var det længste hver eneste dag, men nu er jeg kæmpe fan af ham. Han er virkelig sjov og streng! Han er begyndt og kalde mig Danmark. Nogle gange så stopper han bare midt i et eller andet og laver en "creppy" stemme og et endnu mere creppy ansigtsudtryk. Kunne skrive en lang fantastisk beskrivelse omkring alle mine lærer - men der er begrænsninger. Pointen er, at jeg er kæmpe fan af mine lærere, de er en stor del af min oplevelse her. De eneste fag jeg selv har valgt er Dans og Drama - resten er noget skolen har valgt. Jeg er lykkelig over, at jeg ikke har noget naturvidenskabeligt, men jeg ville nu gerne have haft matematik. Jeg tror ikke, at det er så smart ikke at have matematik i et helt år, når jeg skal have det igen, når jeg smutter tilbage til Danmark. Mit skema er sådan her hele året, men vil se om jeg kan få Computer Graphics ændret til noget matematik-værk næste semester. Forresten så er skoleåret opdelt i 2 semester á 2 quarter hver. Det er så nice her, at du kan have fag som Drama, dans og health - det gør virkelig skoledagen noget nemmere. Du kan faktisk tage ting, som du er interesseret i. Derudover så må jeg sige, at health er en virkelig lærerig klasse og som min lærer sagde: Den vigtige class, du nogensinde vil tage - fordi det er den eneste, som du helt sikkert vil få brug for. Health handler egentlig bare om livet.  Jeg er medlem af drama-klubben, så hver anden torsdag i pausen går jeg til et klub-møde. Det er egentlig meget hyggeligt og ved, at vi snart holder en slags "fest" i dramaklubben, så det er jo nice. Når skoledagen er færdig, så går en masse folk til deres sport eller hvad det nu måtte være. Indtil videre har jeg været med til basketball kondition også playet selvfølgelig. Det lyder som en sygt lang og hård dag. Og du tænker sikkert, ohh shit - først fri kl.2.37 også 1-5 timers aktiviter bagefter. Det er ikke så svært, som det lyder. Det er meget lettere at få gode karaktere herovre, hvis du spørger mig. Jeg har A/A+ i 5 af mine klasser også har jeg B i engelsk. Så det er jo rigtig godt. Herover er alt baseret på point, hvilket på en måde er godt og på en måde er dumt. Men jeg har forsøgt ikke at tænke så meget over lektier herovre, men samtiddigt har jeg gjort mit bedste for at gøre det okay-godt i skolen og det må man jo sige er lykkedes.  

Jeg er super træt nu og jeg tror bare, at jeg vil slutte det her indlæg af med nogle billeder. Jeg kunne skrive meget mere om alt herovre - for det er så different og jeg går igennem/oplever så mange ting herovre. Det er som en kæmpe rutsjebane hele tiden. Men tænkte, at det her indlæg er langt nok til at udgive. Beklager, at det har været rimelig ustruktureret, men noget information er bedre end ingen, right?

Dejlig dag i SF!

Sådan fejres en 17 års fødselsdag, ikke Veeti?

Et af vores gruppe-photos fra NYC!



NYC er vældig. Fyldt med natur og høje bygninger!


Fra David And Lisa (the play)

Go BULLDOGS!! It's a great day to be a bulldog! :D

Husk at følge mig på Instagram, hvis i altså har lyst: PrettyGagaGirl
Hold jer opdateret med min youtube kanal: Anne-Louise Hamborg Sloth Christiansen
Og i er altid velkommen til at kontakte mig på facebook (ja, har faktisk oprettet facebook - utroligt nok) 

Kys kys Muffin og kan i have en dejlig dag!