torsdag den 20. februar 2014

Eltistest + GODKENDELSE i USA

Okay, jeg har lidt fortrudt, at jeg havde de her store tanker omkring, at bloggen skulle blive "vildt god og gennemført" - for jeg har ikke tiden og mister langsomt lysten til det.. Desværre.


Men jeg ville bare lige opdatere jer og ligesom signalere overfor jer, at jeg ikke er død.
Jeg har været til Eltistest, hvilket var ret så ubehageligt, men jeg bestod og overlevede, så alt er dejligt nu.




Der har været rigtig meget snak om Eltis-testen og, at den skulle være herre nem. Det synes jeg ikke, at den var (og jeg har altså stort set kun fået 12 i engelsk i 9.klasse). Men jeg har ikke set hvilke fejl osv. jeg havde, så i princippet kan det være, at den er gået sygt godt (det er det ofte, når jeg tror, at det er gået dårligt).
Jeg var jo så "heldig", at der var snestorm, da mine forældre og jeg kørte mod Århus. Det betød så, at jeg blev ca. 45 minutter forsinket (og vi kørte altså i rigtig god tid). heldigvis fik jeg lov til at komme ind og tage testen alligevel. Så da jeg kom var alle i gang med læse-delen og havde haft lytte-delen, så allerede der følte jeg mig lidt bagud og sådan lidt "i baglås". Vi sad vildt tæt og der var bare total stilhed blandt så mange mennesker (den stilhed som kun finder sted, når terminsprøver, eksamen etc. afholdes). Officielt får man 45 minutter til læse-delen, jeg fik så kun 35 minutter (kom jo forsent) og allerede før tiden var gået, så blev testen stoppet, så vi (der var flere, som kom forsent) kunne tage lytte-delen. Jeg har hørt, at mange synes 45 minutter er vildt lang tid til læse-delen og sagtens kunne løse den på 10-15 minutter. Problemet er bare, at jeg er typen, som dobbelttjekker og sagtens kunne bruge 45 minutter. Bryder mig ikke om, når folk sidder arrogante og kigger ud i luften efter 10 minutter, når der er afsat 45 minutter. Kan rigtig godt lide at have god tid og ikke skulle føle mig stresset. Der var f.eks. en opgave, hvor man skulle indsætte et ord i en sætning. Så var der vist 4-5 ord at vælge mellem. Nogle af de ord havde jeg overhovedet ikke stødt på før. I sådan en situation synes jeg, at det er vildt dejligt at vide, at der er god tid og man kan sidde og tænke lidt ekstra over et ord. Eller hvad det nu måtte være. Og at man ikke skal bekymre sig over, om testen nu bliver stoppet før tid. Da jeg så havde været til læsedelen i ca. 25 minutter, så var jeg den eneste, som ikke var færdig (manglede kun 2  opgaver i den sidste opgave- men hader, at jeg ikke kunne dobbelttjekke) og vi gik derfor videre til lytte-delen (til dem som ikke havde taget den).  


Ork - er så dårlig til at forkorte mig. Forsøger lige at fortælle resten kort:
Lytte-delen var okay, dog var det trælst, at vi kun hørte nogle af tingene 1 gang - fordi første spørgsmål ofte var sådan noget: Hvad handler den her tekst om? / hvad er moralen osv.  Vi fik dog en lille portion af svarene gratis, fordi vi simpelthen ikke havde tid til resten af testen (der sad en masse forældre og elever og ventede på os- der var jo workshop bagefter). Derudover fik jeg også de sidste 2 svar til læse-delen :-)
Så kommende udvekslingsstudenter: Frygt ikke, hvis i synes testen virker svær. Jeg gik bare endnu mere i panik (okay overdrivelse - var ikke ligefrem i panik, men overdrivelse fremmer forståelsen), da jeg syntes nogle af opgaverne i testen var svære. Fordi "alle synes jo testen er let og ingen dumper". I øvrigt så er der altså elever, som har dumpet testen. Og det er altså ikke ALLE, som synes den er vildt nem.


Jeg fik i hvert fald indtrykket af, at man tager den her test "fordi det er et krav fra USA". Det var på den måde meget afslappet. Nogle fik også deres læse-del med hjem, fordi de ikke nåede det (altså de kom forsent pga. snestorm). Og hvis man nu skulle være så uheldig at dumpe, så kan man tage testen igen. Derudover fik vi jo som sagt nogle af svarene - og testen stoppede før tid. Så det virker som om, at det er noget, vi bare helt "officielt" skal igennem og noget, som ikke gøres så forfærdeligt meget ud af her i Danmark. Ved egentlig ikke om jeg overhovedet må sige det her, men synes bare kommende udvekslingsstudenter skal vide, at de ikke skal stresse over den her test! Den afgør ikke hele din tid som udvekslingsstudent, hvilket også ville være vildt unfair. Og hende som stod for testen var også rigtig flink og venlig, så der er ikke noget at være nervøs for.


Det som jeg gjorde for at forberede mig til testen, var at læse om Eltis-testen på deres hjemmeside. Det hjalp rigtig meget for mig, at jeg lige vidste, hvordan testen var delt op og hvilke "emner", som man kunne forvente etc.. Ved at læse derinde fandt jeg også ud af, at der var noget matematik med - så jeg benyttede lige muligheden til at få styr på de engelske ord for: Plus, minus, gange, dividere og udregne. Jeg er så glad for, at jeg gjorde det - for det gjorde mig meget sikker i lytte-delen med matematik. Så jeg kan anbefale at få styr på de 5 ord til kommende udvekslingsstudenter, der skal tage testen :-D


Den workshop vi var til bagefter var også rigtig god - og det var super hyggeligt, at der var en tidligere udvekslingsstudent, som kom og fortalte om hendes år i USA. Jeg vil dog ikke anbefale folk, som skal til andre lande end USA at komme til disse frivillige workshops, som Explorius holder. Jeg har indtil videre været til 2 workshops med Explorius - begge har jeg været tilfredse med. Men du kan altså ikke bruge det til noget, hvis du ikke skal til USA. Fordi de snakker mest om USA og der kommer klart nok flest spørgsmål omkring USA.


Fra den ene gode nyhed til den næste: MIN ANSØGNING ER GODKENDT AF CETUSA I USA - WEEEEE. Det betyder, at nu skal jeg ikke rette noget mere - overhovedet ikke. Nu skal jeg bare vente og vente og vente og vente.. Forhåbentlig er der en familie, som ønsker at have mig boende og åbne deres hjem/verden for mig. Det kan være, at jeg får familie i morgen eller om 6 måneder og 11 dage (fristen for at få en familie er d. 31. august). Men de fleste får familie i løbet af sommeren.


Sidder og tænker på om jeg snart får en Award for mine alt for lange indlæg - med alt for mange tegnsætningsfejl, som jeg ikke magter at rette... Har egentlig meget mere at fortælle, men skal nok stoppe nu.