torsdag den 26. december 2013

Sendt ansøgning + modtaget rettelser :-)

I søndags kom jeg hjem fra en uges ferie på Tenerife. Det var super dejligt med noget ferie og VARME! Men ferien betød jo også, at jeg fik ekstra travlt med min ansøgning, da den jo helst skulle være sendt afsted til Explorius inden jeg skulle på ferie, ellers ville det blive for sent. Heldigvis nåede vi lige at få sendt den til Explorius dagen inden, at flyveren fløj til Tenerife :-) 

Og i dag er jeg bare SÅ glad for, at den blev sendt inden ferien, da det betyder, at jeg har fået rettelserne (som virkelig er der) inden Explorius gik på juleferie :-) Så jeg forhåbentligt kan få rettet alt i løbet af juleferien!

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem søndag aften klokken sent var at tjekke min mail, for at se om jeg havde fået rettelserne osv. Det havde jeg! Den del af det, var jo meget dejligt. Men så da jeg læste selve mailen, mistede jeg lidt pusten, eller hvad man nu siger. Jeg husker bare, at da jeg sendte den afsted, var det en KÆMPE lettelse - at den var lavet færdig og nu skulle jeg ikke sidde med den mere etc. Nu var den ligesom et overstået kapitel og den var, som den var! Men da jeg modtog rettelserne gik det ligesom op for mig, at jeg skulle til at sidde med den igen og rette (ifølge mit hoved) en masse ting. Det havde været skønt, hvis det var sådan nogle lette ting, jeg skulle rette. Altså f.eks. noget der var stavet forkert, et dokument der skulle scannes ind et andet sted etc.. Men jeg synes personligt, at det er nogle svære ting, som jeg skal rette. Jeg skal rette nogle ting i mit student letter. Ting som jeg bare aldrig selv havde gættet skulle rettes. F.eks. skrev jeg i mit student letter få spørgsmål til familien for også at spørge ind til dem - men det kunne virke krævende at stille 3 meget enkle spørgsmål, så det var bedre at nøjes med et...  Og mange andre ting.

Folk som kender mig ved, at jeg har en holdning til de fleste ting, og jeg er ikke bange for at ytre mine holdninger. Derfor finder jeg det så utrolig svært, at skulle udfylde den her ansøgning. Fordi en "god" holdning i DK, måske kan tolkes helt anderledes i USA. Derudover er jeg bare så dårlig til at forkorte mig, især når det gælder noget, så vigtigt, som den her ansøgning. Jeg er virkelig bange for at komme til at give et glansbillede af, hvem jeg er. Det er jeg slet ikke interesseret i - og jeg forstår heller ikke, hvis værtsfamilierne er det? Jeg mener ikke, at man skal dømme folk på bagrund af deres tøj - skrev jeg til et af mine billeder. Det er åbenbart en meget stærk holdning at have - og jeg kan da også godt se, at den kan virke voldsom for nogle. Derfor skal jeg slette den fra min ansøgning. Men hvad så hvis, at jeg havner ved en familie, som er totalt mod "anderledes/unormalt/kreativt" tøj.. ?
Er umærket godt klar over, at min kontaktperson, som har rettet min ansøgning, hjælper mig. Forstår bare ikke helt alle rettelserne - men det satser jeg på at forstå, når jeg kommer over i USA. I mit hoved er det holdninger og handlinger, som danner en person og fortæller, hvem personen er - men når man ikke skal fortælle sine holdninger, så er det virkelig svært for mig!.

Har siddet og læst det, som jeg har skrevet indtil videre (i det her indlæg) et par gange og synes, at det virker rimelig sådan mørkt (okay nu bliver det altså for filosofisk). Men ja, altså den ansøgning driller bare og virker uoverskuelig. Men når det nu er sagt, så har jeg juleferien til at få den færdig og ved, at jeg sagtens kan nå det. Det er ikke fordi, at der er en million ting, som skal rettes. Synes bare de ting, som skal laves om er svære. Og måske jeg bare en anelse stædig.... hihi. Men det er altså nu fordi, at jeg ikke vil gå på kompromis med den person, jeg er.. *hvis det giver mening*?

Jeg håber, at i alle sammen har haft en fantastisk juleaften og får det bedste nytår! Og alle min tanker går til andre kommende udvekslingsstudent, som sidder og knokler med ansøgningspapirene og alle tanker, som ligesom følger med!


Knus Anne-Louise


   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar