lørdag den 14. februar 2015

AT SKIFTE VÆRTSFAMILIE!

Så sker det igen. Jeg ved, det er et kæmpe chok for rigtig mange af jer (hvis der overhovedet er folk, som følger med endnu). Beslutningen er taget - jeg skriver et nyt indlæg. 

Som overskriften lyder skiftede jeg værtsfamilie, hvilket er cirka 3 måneder siden. Det er noget af det hårdeste og sværeste, jeg nogensinde har oplevet. Lige nu har jeg ikke lyst til at gå ind i detaljer om, hvad der skete - men det fungerede bare ikke. Heldigvis har jeg været så heldig at komme ind i en ny værtsfamilie, som passer perfekt til mig og min personlighed. Der er min mor, far, storebror (20) og storesøster (18) + en skøn lille hund. Jeg har den største respekt for dem og jeg har virkelig bare lyst til at gøre dem "stolte".  Faktisk, så har jeg slet ikke lyst til at tage tilbage til Danmark igen. Det føles som om, at jeg aldrig vil være helt hjemme igen - fordi uanset, hvor jeg rejser, vil jeg altid mangle en af mine familier (min danske familie og min amerikanske familie). Der er sket så mange fantastiske ting herovre, at jeg ikke engang ville kunne forklare det hele (burde bare skrive en bog, når jeg rejser tilbage til dk).  

Min store drøm har altid været at rejse til LA og opleve Hollywood etc. (Da jeg gik i 3-4 klasse, fortalte jeg mine forældre, at jeg ville flytte derovre, når jeg blev 18 år)  Ikke fordi, at jeg forventer, at det er så amazing, som det er på film - for det er det jo ikke!. Jeg vil bare gerne opleve, hvordan det er i virkeligheden. Fra et par uger siden besluttede min amerikanske far, at vi tager derned i April. Det bliver bare ham, min søster og mig, hvilket jeg er så spændt på!. Det bliver en rigtig dyr rejse - men det er jo det, som jeg har sparet op til i millioner af år ;-) Vi skal en og se et teater-stykke (YES - ER KÆMPE DRAMA FAN), se walk of fame og Hollywood skiltet, bruge en dag i Disney-Land og en dag i Universal Studios. Jeg er så taknemmelig og kan slet ikke forstå, at jeg får lov til at opleve det! Kan mærke det bliver hyggeligt! 

Kirke.. Kirke.. Kirke.. Man skulle ikke tro, at det er særlig fedt, vel? - i hvert fald ikke, når man kommer fra lille Danmark. Det er noget fuldstændigt andet herovre. Jeg går i kirke hver søndag med min familie, og jeg nyder det virkelig. Nogle af mine favorite stunder herovre sammen med min familie er, når de har fortalt mig omkring, hvad de tro på etc. Jeg er selv gået hen og blevet helt kristen (altså ikke bare "ferie-kristen", som de fleste er i Danmark). Det lyder sikkert meget overvæltende - det ville jeg helt sikkert også have syntes fra et år siden. Men det giver meget god mening og min familie har været rigtig gode til at forklare mig omkring det hele (på en måde der ikke skræmmer en teenager fra et andet land væk), uden at presse mig til noget. Så hvis du er en kommende udvekslingsstudent, så vil jeg håbe du får den samme mulighed, som jeg har været så heldig at få. 

Nårhh ja,... også har jeg da også lige... 

  • Oplevet amerikansk jul & thanksgiving 
  • Været i San Francisco og set alle julelysene 
  • Taget til Santa Cruz (den der kendte strand xD) 
  • Været en del af skolens skuespil (deres andet i dette skoleår) og været på en drama-festival med over 60 andre high schools. Vi boede på hotel en hel weekend! 
  • Set Californiens hovedstad (Sacramento) 
  • Fået en Award i skolen - fordi mine karakterer er så gode xD (afsluttet første semester)
  • Set en gammel "gold-rush-town" (Columbia)
  • Smagt alverdens fantastisk mad! (Panda Express, Coldstone, Green-drinks, MEXICAN FOOD)
  • Været i en rigtig Grotte - altså sådan rigtig! 
  • Begyndt at tænke på engelsk 
  • Modtaget pakker fra Denmark! 
  • Mødt en dansk dame midt i walmart (sygt underligt) 

og alt muligt andet!! 

Jeg håber i kunne lide indlægget og forhåbentlig få et eller andet ud af det. Husk at i altid kan følge med på min youtube kanal, hvor jeg har opdateret hele året :D 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar