torsdag den 20. februar 2014

Eltistest + GODKENDELSE i USA

Okay, jeg har lidt fortrudt, at jeg havde de her store tanker omkring, at bloggen skulle blive "vildt god og gennemført" - for jeg har ikke tiden og mister langsomt lysten til det.. Desværre.


Men jeg ville bare lige opdatere jer og ligesom signalere overfor jer, at jeg ikke er død.
Jeg har været til Eltistest, hvilket var ret så ubehageligt, men jeg bestod og overlevede, så alt er dejligt nu.




Der har været rigtig meget snak om Eltis-testen og, at den skulle være herre nem. Det synes jeg ikke, at den var (og jeg har altså stort set kun fået 12 i engelsk i 9.klasse). Men jeg har ikke set hvilke fejl osv. jeg havde, så i princippet kan det være, at den er gået sygt godt (det er det ofte, når jeg tror, at det er gået dårligt).
Jeg var jo så "heldig", at der var snestorm, da mine forældre og jeg kørte mod Århus. Det betød så, at jeg blev ca. 45 minutter forsinket (og vi kørte altså i rigtig god tid). heldigvis fik jeg lov til at komme ind og tage testen alligevel. Så da jeg kom var alle i gang med læse-delen og havde haft lytte-delen, så allerede der følte jeg mig lidt bagud og sådan lidt "i baglås". Vi sad vildt tæt og der var bare total stilhed blandt så mange mennesker (den stilhed som kun finder sted, når terminsprøver, eksamen etc. afholdes). Officielt får man 45 minutter til læse-delen, jeg fik så kun 35 minutter (kom jo forsent) og allerede før tiden var gået, så blev testen stoppet, så vi (der var flere, som kom forsent) kunne tage lytte-delen. Jeg har hørt, at mange synes 45 minutter er vildt lang tid til læse-delen og sagtens kunne løse den på 10-15 minutter. Problemet er bare, at jeg er typen, som dobbelttjekker og sagtens kunne bruge 45 minutter. Bryder mig ikke om, når folk sidder arrogante og kigger ud i luften efter 10 minutter, når der er afsat 45 minutter. Kan rigtig godt lide at have god tid og ikke skulle føle mig stresset. Der var f.eks. en opgave, hvor man skulle indsætte et ord i en sætning. Så var der vist 4-5 ord at vælge mellem. Nogle af de ord havde jeg overhovedet ikke stødt på før. I sådan en situation synes jeg, at det er vildt dejligt at vide, at der er god tid og man kan sidde og tænke lidt ekstra over et ord. Eller hvad det nu måtte være. Og at man ikke skal bekymre sig over, om testen nu bliver stoppet før tid. Da jeg så havde været til læsedelen i ca. 25 minutter, så var jeg den eneste, som ikke var færdig (manglede kun 2  opgaver i den sidste opgave- men hader, at jeg ikke kunne dobbelttjekke) og vi gik derfor videre til lytte-delen (til dem som ikke havde taget den).  


Ork - er så dårlig til at forkorte mig. Forsøger lige at fortælle resten kort:
Lytte-delen var okay, dog var det trælst, at vi kun hørte nogle af tingene 1 gang - fordi første spørgsmål ofte var sådan noget: Hvad handler den her tekst om? / hvad er moralen osv.  Vi fik dog en lille portion af svarene gratis, fordi vi simpelthen ikke havde tid til resten af testen (der sad en masse forældre og elever og ventede på os- der var jo workshop bagefter). Derudover fik jeg også de sidste 2 svar til læse-delen :-)
Så kommende udvekslingsstudenter: Frygt ikke, hvis i synes testen virker svær. Jeg gik bare endnu mere i panik (okay overdrivelse - var ikke ligefrem i panik, men overdrivelse fremmer forståelsen), da jeg syntes nogle af opgaverne i testen var svære. Fordi "alle synes jo testen er let og ingen dumper". I øvrigt så er der altså elever, som har dumpet testen. Og det er altså ikke ALLE, som synes den er vildt nem.


Jeg fik i hvert fald indtrykket af, at man tager den her test "fordi det er et krav fra USA". Det var på den måde meget afslappet. Nogle fik også deres læse-del med hjem, fordi de ikke nåede det (altså de kom forsent pga. snestorm). Og hvis man nu skulle være så uheldig at dumpe, så kan man tage testen igen. Derudover fik vi jo som sagt nogle af svarene - og testen stoppede før tid. Så det virker som om, at det er noget, vi bare helt "officielt" skal igennem og noget, som ikke gøres så forfærdeligt meget ud af her i Danmark. Ved egentlig ikke om jeg overhovedet må sige det her, men synes bare kommende udvekslingsstudenter skal vide, at de ikke skal stresse over den her test! Den afgør ikke hele din tid som udvekslingsstudent, hvilket også ville være vildt unfair. Og hende som stod for testen var også rigtig flink og venlig, så der er ikke noget at være nervøs for.


Det som jeg gjorde for at forberede mig til testen, var at læse om Eltis-testen på deres hjemmeside. Det hjalp rigtig meget for mig, at jeg lige vidste, hvordan testen var delt op og hvilke "emner", som man kunne forvente etc.. Ved at læse derinde fandt jeg også ud af, at der var noget matematik med - så jeg benyttede lige muligheden til at få styr på de engelske ord for: Plus, minus, gange, dividere og udregne. Jeg er så glad for, at jeg gjorde det - for det gjorde mig meget sikker i lytte-delen med matematik. Så jeg kan anbefale at få styr på de 5 ord til kommende udvekslingsstudenter, der skal tage testen :-D


Den workshop vi var til bagefter var også rigtig god - og det var super hyggeligt, at der var en tidligere udvekslingsstudent, som kom og fortalte om hendes år i USA. Jeg vil dog ikke anbefale folk, som skal til andre lande end USA at komme til disse frivillige workshops, som Explorius holder. Jeg har indtil videre været til 2 workshops med Explorius - begge har jeg været tilfredse med. Men du kan altså ikke bruge det til noget, hvis du ikke skal til USA. Fordi de snakker mest om USA og der kommer klart nok flest spørgsmål omkring USA.


Fra den ene gode nyhed til den næste: MIN ANSØGNING ER GODKENDT AF CETUSA I USA - WEEEEE. Det betyder, at nu skal jeg ikke rette noget mere - overhovedet ikke. Nu skal jeg bare vente og vente og vente og vente.. Forhåbentlig er der en familie, som ønsker at have mig boende og åbne deres hjem/verden for mig. Det kan være, at jeg får familie i morgen eller om 6 måneder og 11 dage (fristen for at få en familie er d. 31. august). Men de fleste får familie i løbet af sommeren.


Sidder og tænker på om jeg snart får en Award for mine alt for lange indlæg - med alt for mange tegnsætningsfejl, som jeg ikke magter at rette... Har egentlig meget mere at fortælle, men skal nok stoppe nu.

lørdag den 11. januar 2014

1000 gode ting er sket!

Okay. Jeg har desværre ikke tid til, at bloggen her skal fylde så meget, som jeg havde håbet (og satset på). Men derfor vil jeg selvfølgelig lige opdatere jer, når jeg nu har tid :-)


Der er sket en masse gode ting siden sidst. Skriver nogle af dem op i punkt-form (ellers kommer det her indlæg til at fylde 10 sider ... LÆS: jeg laver ikke sjov). 


1. Nytår wuhuuu. Det er ikke til at fatte, at det faktisk er I ÅR, at jeg skal afsted.

2. Købt et pink kamera (Canon ixus 240 HS), som skal bruges en masse i USA :-)


3. Fået lavet alle rettelserne og sendt dem afsted igen til Explorius


4. EXPLORIUS SENDER MIN ANSØGNING AFSTED TIL USA (de godkendte hele ansøgningen og mente, at den var klar). Så nu skal de bare godkende den i USA også er der en familie, som skal have lyst til, at jeg flytter ind :-) Min ansøgning var "rigtig flot". YES!


5. Tilmeldt mig til workshop på mandag + Eltis-testen.. Det sidste skal virkelig bare overstås :-(


6.Fyldte 16 år her den 8.jan. Og næste gang jeg har fødselsdag, er jeg i USA..  (med mindre mit fly styrter ned.... stop dig selv Anne-Louise)


7. Jeg har spist brunch med en, som er i USA (Seattle, Washington) hvert år, da hendes søster og mand (eller kæreste) bor derovre. De er danskere og flyttede derovre fordi, at manden fik et fedt arbejde. Så det var super hyggeligt + lækkert mad!


8. Fået mine terminsprøver tilbage * Hvilket i mit tilfælde var MEGET glædeligt * Ville gerne have, at jeg "kunne bruge mine terminsprøver som eksamen", så jeg kunne slippe for den rigtige eksamen, også bare bruge de karakterer, jeg fik i terminsprøverne.. Det kan nærmest kun gå ned....






Btw. Tingene er skrevet i fuldstændig vilkårlig rækkefølge..


Er bange for, at jeg har glemt et eller andet  vigtigt...  Vi må lige krydse fingre sammen.


Den eneste nedtur, der virkelig er til at mærke, er at statens har fjernet 10000 kr. i støtte, hvilket er noget **************** lort. Skal selv betale stort set hele mit ophold og 10000 kr. er mange penge. Synes virkelig, at det er underligt, når regeringen vil have, at man skal tage til udlandet, men så fjerner de alligevel tilskuddet..




Okay, nu kommer der bare lige lidt (mere) random-tankeri. (Hvis der er noget, som hedder det)..
Det er faktisk helt vildt, at jeg allerede skal afsted til sommer. Virkelig. Seriøst virkelig meget. Jeg husker det, som var det I GÅR, at jeg sad og læste omkring dem, som er afsted nu.. Men det er bare over et år siden.. Tiden går så hurtigt.
Dengang tænkte jeg noget i stil med: wow dem som skal afsted er bare så store (9.klasse hallooo ) og ved så meget, er så kloge -(agtigt), ved de skal afsted i deres hjerne og de er nok 100 % klar osv..


og NU står man bare selv i det hele og fatter det stadig ikke. Jeg fattede ikke, at jeg skulle afsted, da jeg fik lov af mine forældre og jeg kan sige, at jeg stadig ikke fatter det og kan slet ikke se det for mig.. Men jeg er stadig så glad og spændt. Jeg vil så gerne afsted, selvfølgelig er jeg nervøs, men hvem ville ikke være det? Jeg glæder mig så meget - men det virker stadig uvirkeligt. Selvom jeg ved, at jeg skal afsted til sommer/tidligt efterår, så forstår jeg det ikke.. Min hjerne har ikke opdaget det endnu..  Men som jeg læste i en bog (ja, jeg læser bøger og det var en eller anden bog, som handlede om ham værten på operation X), så skal du bare tage det første skridt i noget også er du tvunget til at tage det næste. Bare kast dig ud i det.. Når du har taget det første skridt, så kører den ligesom derfra... Det var noget i den stil, som der stod (plus - minus). Og det er lidt det, som jeg kommer til at gøre, når jeg drager mod USA til et nyt liv i 10 måneder.


SÅ dig som sidder og læser det her. Tiden går hurtigt, lige om lidt bliver det din tur. Og er sikker på, at før du ved af det, så er dit eventyr også slut.




Som i sikkert har gættet på det her indlæg, så er jeg rimelig træt eller hyper (kan ikke helt vælge). Men håber i kan bruge de her, lidt sjusket indlæg, hvor jeg bare skriver uden at tænke over, om det egentlig giver så mega meget mening.. )




God weekend!


Knus og kram fra Anne-Louise


Ps. Undskyld for de tegnsætningsfejl, som der er i teksten.... Det er vel en lørdag aften..

torsdag den 26. december 2013

Sendt ansøgning + modtaget rettelser :-)

I søndags kom jeg hjem fra en uges ferie på Tenerife. Det var super dejligt med noget ferie og VARME! Men ferien betød jo også, at jeg fik ekstra travlt med min ansøgning, da den jo helst skulle være sendt afsted til Explorius inden jeg skulle på ferie, ellers ville det blive for sent. Heldigvis nåede vi lige at få sendt den til Explorius dagen inden, at flyveren fløj til Tenerife :-) 

Og i dag er jeg bare SÅ glad for, at den blev sendt inden ferien, da det betyder, at jeg har fået rettelserne (som virkelig er der) inden Explorius gik på juleferie :-) Så jeg forhåbentligt kan få rettet alt i løbet af juleferien!

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem søndag aften klokken sent var at tjekke min mail, for at se om jeg havde fået rettelserne osv. Det havde jeg! Den del af det, var jo meget dejligt. Men så da jeg læste selve mailen, mistede jeg lidt pusten, eller hvad man nu siger. Jeg husker bare, at da jeg sendte den afsted, var det en KÆMPE lettelse - at den var lavet færdig og nu skulle jeg ikke sidde med den mere etc. Nu var den ligesom et overstået kapitel og den var, som den var! Men da jeg modtog rettelserne gik det ligesom op for mig, at jeg skulle til at sidde med den igen og rette (ifølge mit hoved) en masse ting. Det havde været skønt, hvis det var sådan nogle lette ting, jeg skulle rette. Altså f.eks. noget der var stavet forkert, et dokument der skulle scannes ind et andet sted etc.. Men jeg synes personligt, at det er nogle svære ting, som jeg skal rette. Jeg skal rette nogle ting i mit student letter. Ting som jeg bare aldrig selv havde gættet skulle rettes. F.eks. skrev jeg i mit student letter få spørgsmål til familien for også at spørge ind til dem - men det kunne virke krævende at stille 3 meget enkle spørgsmål, så det var bedre at nøjes med et...  Og mange andre ting.

Folk som kender mig ved, at jeg har en holdning til de fleste ting, og jeg er ikke bange for at ytre mine holdninger. Derfor finder jeg det så utrolig svært, at skulle udfylde den her ansøgning. Fordi en "god" holdning i DK, måske kan tolkes helt anderledes i USA. Derudover er jeg bare så dårlig til at forkorte mig, især når det gælder noget, så vigtigt, som den her ansøgning. Jeg er virkelig bange for at komme til at give et glansbillede af, hvem jeg er. Det er jeg slet ikke interesseret i - og jeg forstår heller ikke, hvis værtsfamilierne er det? Jeg mener ikke, at man skal dømme folk på bagrund af deres tøj - skrev jeg til et af mine billeder. Det er åbenbart en meget stærk holdning at have - og jeg kan da også godt se, at den kan virke voldsom for nogle. Derfor skal jeg slette den fra min ansøgning. Men hvad så hvis, at jeg havner ved en familie, som er totalt mod "anderledes/unormalt/kreativt" tøj.. ?
Er umærket godt klar over, at min kontaktperson, som har rettet min ansøgning, hjælper mig. Forstår bare ikke helt alle rettelserne - men det satser jeg på at forstå, når jeg kommer over i USA. I mit hoved er det holdninger og handlinger, som danner en person og fortæller, hvem personen er - men når man ikke skal fortælle sine holdninger, så er det virkelig svært for mig!.

Har siddet og læst det, som jeg har skrevet indtil videre (i det her indlæg) et par gange og synes, at det virker rimelig sådan mørkt (okay nu bliver det altså for filosofisk). Men ja, altså den ansøgning driller bare og virker uoverskuelig. Men når det nu er sagt, så har jeg juleferien til at få den færdig og ved, at jeg sagtens kan nå det. Det er ikke fordi, at der er en million ting, som skal rettes. Synes bare de ting, som skal laves om er svære. Og måske jeg bare en anelse stædig.... hihi. Men det er altså nu fordi, at jeg ikke vil gå på kompromis med den person, jeg er.. *hvis det giver mening*?

Jeg håber, at i alle sammen har haft en fantastisk juleaften og får det bedste nytår! Og alle min tanker går til andre kommende udvekslingsstudent, som sidder og knokler med ansøgningspapirene og alle tanker, som ligesom følger med!


Knus Anne-Louise


   

mandag den 2. december 2013

"Workshop" i Århus, endnu en tur til lægen m.m.

Hejsa alle :-)
Puuuhaa jeg har travlt og en masse tanker i hovedet omkring alt det her USA værk, som jeg har rodet mig ud i (hvilke stater skal jeg ønske, bliver min ansøgning verdens bedste, hvad skal jeg dog svare, har jeg skrevet det rigtigt, har hun udfyldt det rigtigt OG MERE).

I torsdags tog mine forældre og jeg så turen fra Aalborg til Århus for at deltage i den såkaldte workshop: Verdens bedste ansøgning. Egentlig var det ikke rigtig en workshop, men mere et foredrag- det var fint med mig - (var rimelig træt og overvældet af alle de mange mennesker, på en god måde altså). Gitte (tror jeg hun hed, yderst pinligt hvis hun ikke hed det) fortalte en helt masse omkring det med ansøgningen, som vi er i gang med at udfylde. Mange af tingene vidste jeg godt, men det var stadig godt at være med :-) Jeg fik da lært i USA er de vilde med stempler - så godt med stempler :D Jeg havde lidt ondt af dem, som skulle til andre lande end USA, fordi de kunne egentlig ikke bruge så meget af det, som blev fortalt.

Der var ikke rigtig mulighed for at snakke med de andre osv. Men der var rigtig mange og det var faktisk lidt skræmmende, at alle de amerikanske værtsfamilier har så mange muligheder at vælge mellem :-) Må sige at sort er inde, for hold da op, der var ikke mange til mødet, som dukkede op i bare lidt farver *haha*

Som den charmetrold jeg er *inde i mit eget hoved* dukkede jeg op i mit USA-Outfit, så folk ikke ville være usikker på, hvilket land jeg skulle til :-)

Lige efter "mødet"


Udover alt det her, så var jeg i dag en smut til lægen (igen, igen, igen). Egentlig så var jeg faktisk ikke så nervøs, fordi jeg tænkte, at jeg bare skulle måles, vejes *sundhedsplejeske-ting*. Men mistede altså lidt pusten, da jeg skulle lave en urinprøve - FØJ FØJ, siger jeg dig. Det var super ubehageligt ved lægen, så kunne ikke rigtig "slappe" af, ved tanken om at jeg skulle tisse i en kop til sidst. At være ved lægen bliver nok aldrig min kop the :-(  Og er jeg den eneste, som bare får det dårligt, når jeg træder ind på et sygehus, hos en læge etc. ? Den lugt der :-(
btw. Lægen skulle udfylde nogle sider til ansøgningen :-)

I dag afleverede jeg også nogle ting til min engelsk lærer, som skal udfylde en del :-) Så det var rart endelig at kunne give lidt lektier igen :D  Det var noget med at skulle bedømme mig i engelsk, omskrive karaktere osv. Så det skal nok blive spændende at få dem tilbage *jeg krydser fingre* :-D

Glæder mig simpelthen så meget til, at der kommer lidt ro på og, at jeg bare kan slappe af!
Det ville være skønt at få sin familie i Marts eller April *hjerte øjne - smiley *. Så der ligesom var styr på det inden eksamen, sidste skoledag etc. Så ville jeg også have god tid til at tjekke alt ud omkring familie, sted, skole :-)

- Anne-Louise
PS. Ros mig lige for endelig at give jer et billede :-)



 

tirsdag den 26. november 2013

ANSØGNINGSPAPIRENE ER KOMMET! stres!

Hejsa alle dejlige mennesker (dejligt at se lidt aktivitet på bloggen!)

I onsdags modtog jeg ansøgningspapirene. Det var både super spændende og dejligt, men samtidigt totalt stressende, da jeg virkelig har meget om ørene i de næste par uger.

Jeg kan ikke finde ud af, om man har 4 eller 5 uger til at udfylde den lange ansøgning? - fordi Explorius har lidt skrevet begge dele, men jeg har sendt en e-mail afsted til dem :-) Sagen er den, at jeg skal på ferie d.15 dec. Og derfor skal min ansøgning nok afleveres inden den dato. (jeg kan ikke lave den på ferien- og det vil jeg heller ikke.). Derudover har jeg terminsprøver lige op til min ferie, jeg skal på et photo-shoot og være med i et foredrag igennem min modelskole, har en skide træls biologi aflevering for, workshop/møde i Århus med Explorius, en youtube video der ikke laver sig selv, en praktikuge på Aalborgteater og meget mere.  Så som i kan høre har jeg nok at se til. Men mange af tingene er jo gode ting, så holder humøret oppe!

Vil forsøge at se det som en udfordring - det er jo sygt vigtigt, at jeg udfylder den ansøgning GODT! Egentlig er det ikke kun mig, som skal udfylde ansøgningen - min skole, forældre, læge osv. er også indblandet!.

Min underorganisation i USA, som står for at placere mig er CETUSA. Explorius har skrevet, at elever der har fået cetusa: har (rigtig) gode karakterer. Eller de skrev det lidt mellem linjerne - agtig. Det er jo bare et skulderklap! Så det er fint :-)

Jeg har modtaget et log in til selve ansøgningen, men der er stadig noget, som skal udfyldes i hånden og derefter scannes ind. Der er også en super lang vejledning til ansøgningen f.eks. hvad Explorius anbefaler, at man svarer etc.. Der er b.la. nogle spørgsmål omkring, hvor tit man er villig til at gå i kirke med familien og en masse andre ting.

Student letter - skal også skrives. Det er det brev, hvor jeg skal "holde min salgstale for, hvorfor de skal vælge mig". Så det brev skal bare sidde lige i skabet!

Nogle som ved, om det er det eneste værtsfamilien får, når de skal vælge en udvekslingsstudent? Eller om de bare får hele ansøgningen man har udfyldt med forældre brev, besvarelse på en masse spørgsmål etc. Det er bare fordi, at hvis de får hele ansøgningen at se, så vil jeg jo ikke gentage mig selv i mit: student letter - forstår i - hvad jeg mener???

Når jeg sidder med alt det her, bliver frygten for at få en familie 2 sekunder før, at jeg tager afsted endnu større. Lige nu har jeg så mange forventninger og håb om hvordan, jeg gerne vil have, at det skal være etc. Selvom jeg prøver ikke at forvente og håbe noget, så jeg ikke bliver skuffet. Men helt ærligt, den udvekslingsstudent som ikke har håbet på noget eller forventet et eller andet af opholdet - må lyve! Hvis jeg nu får min værtsfamilie i April, så har jeg nogle måneder til lige at sluge det hele (skrive med familien, tjekke skolens hjemmeside ud, sætte mig lidt ind i området etc. etc. etc.)
Så hvis nu, at jeg ikke lige kommer til f.eks. at bo i drømmestaten, så ville jeg stadig have noget tid til at acceptere, at det bare ikke skulle være sådan, og opdage alle de fede ting, ved det området jeg nu er havnet i. Men hvis jeg skal afsted 2 sekunder før mit ophold begynder, så har jeg jo slet ikke tid til det. Det hele skal ligesom fordøjes i mit hoved, hvis det giver nogen mening. xD

Det er også sygt svært ikke at håbe på noget, når man hele tiden læser alle mulige blogs omkring, hvordan det går for andre. Man sidder bare og tænker *please: lad mig komme til sådan en god familie, lad mig komme til det område, lad mig få de fag i skolen, lad mig komme på den ferie med min værtsfamilie etc.*

Jeg må i hvert fald gøre mit til, at den helt rigtig familie vælger mig og gerne om et par måneder xD

Jeg føler lidt, at indlægget har taget en andet drejning, men det var lige det, som var på mine tanker.

Btw. Det er vildt underligt, at jeg allerede nu sidder med ansøgningen og stresser med den. Det føles, som 3 uger siden, at jeg selv sad og læste blogs omkring folk, der havde modtaget ansøgningspapirene (men det var sidste år på den her tid)..  Tror ikke helt, at det er gået op for mig, at det er min tur lige om lidt..


Kan i have det dejligt <3